EventsBook

KBH Læser: Musikken, litteraturen, kunsten i Ungdomshuset

AdresseBlågårds Plads 5
ByCopenhagen
tilBlågårdens Bibliotek
ProvinceHovedstaden (01)
Dato27/02/2018
Timer20:00
KategoriEvents





KBH Læser: Musikken, litteraturen, kunsten i Ungdomshuset med Klaus Lynggaard. Nørrebros biblioteker fejrer Ungdomshuset Jagtvej 69 med tre arrangementer under KBH Læser. Det skete i de dage for nogleogtredive år side, at en række bz’ere, punks, homoer, rastløse, søgende, skæve, anti-, vrede og hele banden af wannabe superhelte fandt et sted. Ungdomshuset blev et sted hvor alle kunne lege, afprøve og eksperimentere. Et sted hvor både fejl, fiaskoer og succeser blev hyldet. Alle var på scenen. Alle var publikum. Det eneste must var at du gik i gang. Gør det selv. DIY. Nu. DIY var mantraet. Det var slagordet. Det var befrielsen. Det var opfyldelsen. DIY var manifestet. Det er den explosion af energi, den række blitz af skærende lys indenfor musikken og litteraturen i de tidlige 80’ere og fremover, som Ungdomshuset blev skueplads for.
Og det er det, der er fokus for de tre arrangementer. Denne aften mindes Klaus Lyngaard Ungdomshuset med plader og oplæsning med udgangspunkt i hans egen passion for musikken og litteraturen fra DIY-kulturen og Ungdomshuset i 80erne. Øvrige arrangementer: Under hele festivalen kan du opleve udstillingen "BZ Portalen præsenterer", og mandag den 26. viser vi også film og dagbogserindringer fra Ungdomshuset. Søndag den 4. marts har bibliotekerne slået sig sammen med Spillestedet Stengade og hylder Ungdomshuset med musik og lyrik med blandt andre Bo Hr. Hansen og Nils Lassen, kæmper fra 80’er bandet Cinema Noir. Nils er stadigvæk en særdeles aktiv musiker, Bo er gået forfattervejen med digte, skuespil og naturligvis julekalender. De var sammen medskyldige på kult-filmen ”De skrigende halse”, henholdsvis bidragende med musik og manuskript.
Michael Valeur og Jesper Siberg bliver de andre optrædende på Spillestedet Stengade. Sammen har de turneret land og rige rundt, Jesper var tidligt ude som medlem af Scatterbrain og har sidenhen optrådt i utallige sammenhænge. Michael har udgivet bøger, spil, musik og ofte indgår der bogstaveligt talt blod, sved og tårer i deres optrædender. Det hele risikerer at drukne i nostalgi og kollapse under vægten af sentimentale minder. Du er hermed inviteret og advaret. Eller brug i stedet lejligheden til selv at gå i gang. DIY.

Home Page - Privacy Sitemap Copyright © 2018 EventsBook.net



P6-M